Af dalai, "ocean", dvs. uendelig stor, og lama, "lærer". Titel på overhovedet i gelugpa traditionen, der er en munkeretning inden for den tibetanske buddhisme, også kaldet De Gule Hattes tradition. Dalai Lama anses for at være en manifestation af bodhisattvaen Avalokiteshvara og har siden 1600-tallet og frem til den kinesiske invasion af landet i 1950 været både politisk og religiøst overhoved i Tibet.

Titlen blev introduceret i 1500-tallet af mongollederen Altan Khan, der gav den til den tredje leder af gelugpa-ordenen, Sonam Gyamtsho (1543-88), fordi han var så imponeret over lamaen og den buddhistiske lære. Dalai Lama titlen gik herefter i arv til den nye udvalgte leder. Det var den femte Dalai Lama, Ngawang Lopsang Gyatso (1617-82), der som den første også fik tildelt den politiske ledelse over Tibet.

Den nuværende Dalai Lama, Tenzin Gyatso, er den 14. i rækken. Han var kun 16 år, da han overtog magten. Han forsøgte at føre en diplomatisk politik over for kineserne, men tibetanernes utilfredshed med at være sat under administration, både socialt, politisk og religiøst, voksede. Da det i 1959 forlød, at kineserne ville arrestere Dalai Lama, førte det til et folkeligt oprør, der blev stoppet med stor brutalitet, og Dalai Lama måtte flygte. Han lever nu i eksilresidens i Dharamsala i Himachal Pradesh, som er en delstat i Nordindien. Her lever han sammen med omkring 100.000 tibetanske flygtninge, der her efterhånden har opbygget et tibetansk buddhistisk samfund.