Indgår i mange ritualer og religiøse fester, ofte i dramatisk betydning. Dansens dramatiske dimension møder vi frem for alt hos naturfolk, hvor dansen i kultdramaet kan gælde for en fornyende gentagelse af mytiske begivenheder, og hvor shamanen i sin dans kan dramatisere, hvad hans sjæl eller hans hjælpeånd foretager sig i den anden verden. Dans kan også være en del af shamanens ekstaseteknik. Lignende funktioner har dans i de såkaldte besættelseskulte.
I hinduisme har dramatisk dans stor betydning, navnlig ved fester. Dansen består af nøje indstuderede trin og gestus, hver med sin vedtagne symbolske og mytologiske betydning.
I sufismens dhikr indgår dans som et vigtigt element. De forskellige sufi-ordener har forskellig dansetradition, men den rytmiske bevægelse tjener hos dem alle ihukommelsen af Allah, hvis navne gentages rytmisk under dansen. Hos nogle leder dansen til ekstase, og den viljeløse grebethed af rytmen, som mange deltagere oplever, forstås ofte som en grebethed af Gud.