Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

dharma

I hinduismen og buddhismen moralsk og religiøs pligt, lov, orden eller kort sagt: Læren, den enhver rettroende bør rette sig efter og efterleve.

I hinduisme kan man skelne imellem mindst to former for dharma:

1. Den universelle, altomfattende og evige dharma (Sanatana Dharma), der danner grundlaget for verdensordenen. Mange hinduer vil henvise til Sanatana Dharma som det, der definerer, hvad hinduisme er. Det er på tidspunkter, hvor verdensordenens dharma forstyrres eller trues, at Vishnu manifesterer sig på jorden for at genoprette den (se avatara).

2. Den dharma der er knyttet til den enkelte person afhængigt af kaste, køn og livsstadium (varnashramadharma), og som danner grundlag for samfundets orden. Dvs. man skal udfylde sine forpligtelser i forhold til den status, man har i samfundet.

I den buddhistiske kontekst henviser dharma primært til læren: Den lære som den historiske Buddha gav, og som er en del af buddhismens tre tilflugter (triratna). Men den henviser også til fænomenernes struktur (elementerne) i den illusoriske tilværelse. Dvs. Buddhas lære er netop læren om tilværelsens illusion, altså: Dharma om dharma. I yderste konsekvens vil en buddhist hævde, at det er ét og det samme.

1. Dharma som læren: Indeholder Buddhas erkendelse og den metode, han anbefaler som middel til at frigøre sig fra genfødslernes kredsløb (samsara).

2. Dharma som det der udgør elementerne, er de faktorer der betinger den fysiske og psykiske sammensætning af ting. Dharma skal ikke forstås som egenskaber som sådan, men det der betinger tingenes sammensætning.