Tjeneste. Betegnelse for de kristnes praktiske hjælpeindsats i verden ved siden af forkyndelsen, der betragtes som kirkens anden hovedopgave.
I den lutherske verden er det i særlig grad lægmandsbevægelser i 1800-tallet, som har bidraget til at udvikle diakonien forstået som en organiseret hjælpetjeneste, idet der etableres uddannelser af diakoner og diakonisser, som især arbejder inden for sygepleje og omsorgsvirksomhed.
I oldkirken udvikledes tidligt et embedssystem i de enkelte menigheder som omfattede biskop, presbytere og diakoner. Med tiden tillagdes diakonerne flere og flere opgaver, også af liturgisk-gudstjenestelig art, og fik dermed plads i det gejstlige hierarki