Fremkaldelse og tydning af tegn som et middel til at opnå religiøs kundskab eller religiøst grundlag for beslutning og handling. Gennem divination søger man kundskab om gudernes vilje, udsigterne for fremtiden, årsagen til ulykker m.m. Divination anvendes også til at fastslå rette tid og sted for ritualer og fester, omfanget og arten af ofre mv., og retlige og politiske afgørelser kan træffes ved divination.

Visse tegn dukker uventet op af sig selv; det kan være fødsel af misfostre, kometer, mærkelige hændelser der synes at vidne om revner i systemet. Sådanne tegn kaldes jærtegn. Andre tegn kaldes frem ved en undersøgelse, fx af offerdyrets lever, eller et eksperiment, fx med kaffegrums og vand i en tallerken. Tydningen af tegnene foregår efter visse regler og udmøntes i forhold til det foreliggende problem. Mange divinationssystemer kan analyseres i tre led:

1. Undersøgelse/eksperiment,

2. tekst, billede el. lign., ofte dunkelt og mangetydigt,

3. udmøntning i den konkrete situation. JPS

KINA: Eksperimentet kan også være en form for lodtrækning. I det gamle Kina kastede man røllikestængler, men nu bruges også møntkast og lignende for at udpege et kapitel i den berømte divinationshåndbog Yi Jing (I Ching). Kapitlets dunkle og mangetydige tekst kan så udmøntes i de konkrete råd og afgørelser, som der er brug for i det enkelte tilfælde. JPS

MESOPOTAMIEN: Fra oldtidens Mesopotamien er der bevaret håndbøger i tydning af misfostre og mærkelige hændelser, af offerdyrs indvolde, af oliepletter udgydt på vand m.m. Specialiserede præster udmøntede håndbøgernes tekst i brugbare spådomme og afgørelser. JPS

SKANDINAVIEN: Her benyttes endnu visse steder de såkaldte mannakorn. Det er små stykker papir eller karton, hvorpå der er angivet et bibelsted, fx Lukas 6, 21. Man lægger dem i en skål og trækker ét. I sin bibel finder man så teksten, der nu kan betragtes som talt ind i den konkrete, foreliggende situation, til trøst eller opbyggelse eller ligefrem som et råd eller en spådom. JPS

VESTAFRIKA: Hos yoruba i Nigeria og hos fon i Benin benyttes følgende fremgangsmåde: Specialisten tager 16 palmenødder i højre hånd. Den lukkede højre hånd anbringes på den flade venstre hånd. Grebet løsnes lidt og højre hånd løftes. Derved falder enten én eller to nødder ud i venstre hånd. I en bakke med sand el. lign. afmærkes resultatet: Én streg for to, to streger for én. Eksperimentet gentages 8 gange. Det giver 256 forskellige kombinationsmuligheder, og til hver af disse kan specialisten udenad en tekst, som han fremsiger og udmønter i den konkrete situation, hyppigt ved at foreskrive bestemte ofre, for at et forehavende kan gå godt.

Divinationens religiøse indhold og autoritet ligger ofte i den anvendte tekst, men det kan også være selve eksperimentet, der er religiøst funderet. Hos dogon i Mali tegner specialisten et særligt mønster i sandet og lægger nogle jordnødder ved siden af. I nattens løb vil den blege ræv blive lokket til af jordnødderne og sætte fodspor i mønstret. Den altid omstrejfende ræv er mytologiens Ogo, der i urtiden bragte uorden i verden og fik skabelsen til at løbe for tidligt af stabelen. Dens fodspor er derfor et mytisk fingerpeg om kommende begivenheder