Gren af islam som opstod i 1000-tallet i Ægypten. Druserne udgør i dag en afgrænset etnisk gruppe, som lever i grænseområdet mellem Syrien, Libanon og Israel. Den drusiske religion er hemmelig, og man optages i den ved at gennemgå en række initiationsritualer.
Den drusiske religion opstod, da den fatimidiske kalif al-Hakim (d. 1021) tillod nogle af sine undersåtter at udråbe sig som guddommelig. En af tilhængerne af al-Hakim hed Darazi, hvorfra drusernes navn stammer.
På grund af splid i gruppen flygtede Darazi til Syrien, og senere fulgte andre drusere, som flygtede fra forfølgelse i Ægypten. Forfølgelsen skyldtes, at andre muslimer anså druserne for at være kættere, fordi de tillagde et menneske guddommelige egenskaber. Druserne fastholder dog selv, at deres religion er strengt monoteistisk.
Efter al-Hakims død udsendte gruppen en slags missionærer, som skulle udbrede og fremme troen på al-Hakim som guddommelig inkarnation, og en af disse forfattede en række breve til ismailitiske ledere i Mellemøsten. Disse breve blev senere samlet og udgør nu drusernes religiøse tekster.
Den drusiske befolkning er religiøst set inddelt i to grupper, de indviede og de uindviede. Der er flere grader af indvielse, og både mænd og kvinder kan indvies. Indvielsen består i en række ritualer, hvor vedkommende gøres bekendt med de religiøse skrifter og ritualer. Efter indvielse kan den indviede deltage i de religiøse samlinger, som afholdes fredag aften, og hvor der læses op af de religiøse skrifter.