1858-1917. Fransk sociolog der gik imod den opfattelse, der var fremherskende i den sidste del af 1800-tallet, at menneskets egenskaber bestemmes af biologien, og at det er mennesket (individet), der skaber samfundet. Ifølge Durkheim forholder det sig snarere omvendt, at samfundet og dets sociale strukturer afgør individets egenskaber, normer og adfærd. Et eksempel på sådanne afgørende faktorer er religion.
Ifølge Durkheim er religion et af de "sociale fakta", der eksisterer før, under og efter hvert menneskes liv, og som er med til at præge individet og dets holdninger og adfærd. Det religiøse system med dets forestillinger og ritualer er "kollektive repræsentationer", som er med til at holde samfundet og dermed fællesskabet sammen. Religion er således en nødvendighed for et samfunds opretholdelse; religionens forestillinger knytter individet til samfundet, og gennem ritualerne forstærkes og bekræftes dette tilhørsforhold. Dette syn på religion som en samlende, social faktor er afspejlet i Durkheims religionsdefinition.
Durkheim baserede sine studier af religion på etnografiske data om de australske aboriginere, fordi han mente, at de repræsenterede den mest elementære form for religion. Durkheims studier af den australske variation af totemisme og klansystemer blev omdrejningspunktet for hans teorier om, hvordan religiøse forestilllinger afspejles i samfundet og omvendt. Bl.a. af denne grund er han blevet kritiseret for, at hans teorier om religionens betydning passer bedst på meget homogene samfund, og at de ikke kan redegøre for kulturel forandring og konflikt. En kritik, som også er fremført i forhold til den funktionalistiske skole inden for især britisk antropologi, fx repræsenteret ved forskere som Bronislav Malinowski og A.R. Radcliffe-Brown, som Durkheim var en stor inspirator for.
Hans teorier om og analyser af, hvordan den sociale og økonomiske samfundsorden vil udvikle sig under industrisamfundet, herunder religionens ændrede rolle, har sammen med hans påpegning af en stringent metodes nødvendighed, trods kritikken, dannet skole inden for både religionssociologi, antropologi og etnografi, og hans betydning er stadig stor. Væsentlige værker er "Les formes élementaires de la vie religieuse" (1912), "De la division du travail social" (1915) og "De quelques formes primitives de classification" (1903 sammen med Marcel Mauss).