Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

etik

Græsk ethos, "sædvane". Betegnelse for den filosofiske eller teologiske disciplin, der beskæftiger sig med moral. Ofte bruges ordene etik og moral synonymt. Undertiden bruges etik dog som betegnelse for den teoretiske overvejelse over den mere praksisprægede moral

BUDDHISME: Begrebet sila kan oversættes som en etik, eller et sæt af moralske leveregler, der ikke bør overtrædes af buddhister: Ikke at dræbe, ikke at stjæle, ikke at være utro (for munke betyder dette intet seksuelt samkvem), ikke at lyve, ikke at indtage berusende drikke eller euforiserende stoffer, da det kan føre til hensynsløshed.

Sila kommer, som en etisk fordring, til udtryk i bodhisattva-begrebet. En bodhisattva er en person, der har opnået oplysning, bl.a om at livet er lidelse og verden en illusion, men som ikke indgår i nirvana - buddhismens ultimative mål. I stedet bliver han i verden for at hjælpe andre til at opnå samme erkendelse, dvs. en fuldstændig selvopofrende handling.

ISLAM: For troende muslimer kan den religiøse og intellektuelle tænkning omkring etiske spørgsmål ikke adskilles fra andre dele af arbejdet med udlægning og efterlevelse af islams forskrifter. Forskrifterne findes i islams hellige skrifter, som retslærde har fortolket og udlagt gennem tiderne. Deraf følger en række opfattelser af, hvordan muslimer bør forholde sig over for deres omgivelser. Blandt de områder, der har givet anledning til etiske overvejelser, er bl.a. familielivet og samfundsopbygningen, herunder individets pligter og rettigheder i samfundet og magthaverens forpligtelser og rettigheder over for undersåtterne.

Islamisk etik kommer således bl.a. til udtryk i en række påbud om den enkeltes ansvarlighed over for sine medmennesker. Pligten til at give almisse (zakat), en af islams fem søjler, er ét udtryk for pligten til at hjælpe andre, men også pligten til i dagliglivet at hjælpe og støtte trængende understreges flere gange i Koranen og traditionen om profeten Muhammads sædvane (hadith) som et af grundlagene for et velfungerende samfund. I denne pligt ligger samtidig retten til hjælp, hvis man får behov for det

JØDEDOM: Centralt i den jødiske etik står påbudet om ikke at gøre noget imod sine medmennesker, som man ikke ønsker, at andre skal gøre imod én selv, samt at man har pligt til aktivt at hjælpe andre, bl.a. svage og fattige. Dette udtrykkes i en række bud, som pålægger kærlighed og retfærdighed i omgangen med andre mennesker, både jøder og ikke-jøder.

I alt omfatter Toraen 613 bud, bl.a. de ti bud, og mange af disse bud er netop af etisk og social karakter. Troende jøder er af den opfattelse, at budene ikke kun skal overholdes, fordi de er gavnlige og rigtige, men fordi de er åbenbarede befalinger fra Gud, og derfor ikke kræver rationelle forklaringer. Derfor menes overholdelsen af budene i høj grad at bære lønnen i sig selv, ligesom en stor del af straffen for at bryde et bud også ligger i selve bruddet. Budene i sig selv opfattes som hellige og eviggyldige, men de har dog ikke stået ukommenteret igennem århundrederne, idet traditionen med at kommentere og udlægge budene (talmud) er særdeles omfattende og stadig foregår i varierende omfang i forskellige jødiske miljøer.

KRISTENDOM: I kristendommen er etik kritisk refleksion over den opfattelse af den rette menneskelige handlemåde, som hævdes at følge af den kristne tro. Inden for denne såkaldt teologiske etik arbejder man på forskellige niveauer, idet man fx sondrer mellem etikkens principielle og specielle del.

I den teologiske etiks principielle del drøftes blandt andet spørgsmålene om, i hvilket omfang etikken er begrundet i de bibelske skrifter, hvordan etikken i Det Nye Testamente forholder sig til Det Gamle Testamentes udsagn om ondt og godt, og om der i det hele taget kan formuleres en særlig kristeligt begrundet etik.

I den specielle del udtaler den teologiske etik sig om konkrete etiske problemer inden for fx familieetik, socialetik, bioetik osv.

NEW AGE: Inden for New Age er en række forfattere som fx Fritjof Capra, Marilyn Ferguson og David Spangler toneangivende, når det gælder formuleringer af etiske holdninger. De helt grundlæggende etiske holdninger afspejles i grundprincippet "holisme", dvs. helhedsopfattelse: Alting hænger sammen, og i et andet princip, "monisme", dvs. den holdning at alle dele af verden er ét eller forbundet med hinanden. New Age er desuden en udviklingsoptimistisk religiøsitet, og dette afspejles bl.a. i forestillingen om Vandmandens Tidsalder eller Den Nye Tid (New Age), som skal komme, hvor mennesket kan udvikle sig til stadig højere åndelige niveauer til gavn for sig selv, verden og universet. Mennesket har i denne etik et ansvar for sin egen og verdens udvikling. På grund af New Age-miljøets karakter af ustruktureret netværk og uensartet religiøst miljø er disse forfatteres tekster ikke kanoniske (Ferguson har udtrykt det sådan: "Ingen trosbekendelse, ingen trossætninger, ingen ledere"), men deres etiske holdninger er repræsentative for New Age'eres etiske værdier.

VESTLIG FILOSOFI: På det mest overordnede plan fremtræder den filosofiske etik som det, man også kalder moralfilosofi eller metaetik, idet den fx beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvordan moralske fænomener kan adskilles fra ikke-moralske, og undersøger det erkendelsesteoretiske, sprogfilosofiske og ontologiske grundlag for moralske vurderinger. Men den filosofiske etik er ikke kun deskriptiv (beskrivende), den kan også fremtræde normativ (foreskrivende), og dens karakter af filosofisk etik kommer da til udtryk ved, at den lægger stor vægt på både at begrunde og systematisere sine vurderinger.

Et af de mest diskuterede spørgsmål vedrørende etik i dag drejer sig om, hvorvidt det overhovedet er muligt at give almengyldige eller måske ligefrem objektive begrundelser for moralen i en sekulariseret kultur.