Græsk euforos, "let at bære". Betegnelse for stoffer der bevirker opstemthed eller sløvhed. Stofferne varierer fra stærkt giftige og dræbende til relativt ugiftige og ikke dødelige. Nogle er bevidsthedsudvidende og kan medføre hallucinationer (visioner, auditioner). Disse stoffer påvirker signaloverførslen mellem hjernens nerveceller. Derfor opleves sanseindtryk mere intenst samtidig med, at størrelsesforhold kan ændres, perspektivet forvrænges og indtrykkene gå over i hinanden. Der er mange eksempler på en religiøs udnyttelse og tolkning af disse oplevelser. I kultiske sammenhænge har man benyttet sig af planter fx svampe, kaktus og hamp som hallucinogener. I forbindelse med ungdomsoprøret i 1960'erne blev bevidsthedsudvidende stoffer brugt i stort omfang. I dag benyttes de syntetiske designer drugs som fx ecstasy navnlig i unges subkulturer

HINDUISME: I de ældste indiske helligskrifter vedaerne beskrives et soma-offer, hvor en soma-plantes stængler presses. Saften derfra blandes med mælk og drikkes af offerdeltagerne. Man kender ikke selve somaplantens biologi, men dens virkning beskrives som bevidsthedsudvidende og hallucinationsgivende. Desuden var somaplantens saft gudernes drik, som de ifølge mytologien ikke kunne undvære i deres kampe mod kaosmagterne. Det hentyder til den styrke, man følte sig i besiddelse af ved indtagelse af somaen. I dag indtages der ingen euforiserende stoffer i kulten.

JIVAROINDIANERNE: I indianske religioner bruges euforiserende stoffer i mange tilfælde af de religiøse specialister. Jivaroerne i det østlige Ecuador tilbereder en te, hvis virksomme stof har en kemisk struktur og virkninger, der svarer til fx LSD og peyote-kaktus.

Når man drikker teen, får man stærke hallucinationer, hvor man kan se mennesker med fuglehoveder, dragelignende skikkelser og opleve at flyve gennem stjernetågerne.

Hos jivaroerne er det shamanen, der indtager drikken og får indsigt i den overnaturlige side af de genstande, som han har slugt, og som derved bliver til hjælpemidler, som han kan benytte sig af. Både shamaner, som sigter mod at volde skade, og shamaner, der helbreder, benytter sig af drikken. Den helbredende shaman kan ved hjælp af drikken se ind i patienten og finde de magiske midler, som har forårsaget skaden, og han kan se ind i sig selv og finde de magiske midler, som han kan bruge til helbredelsen.

VESTEN, NYERE TID: I 1960'erne blev Timothy Leary (1920-1996) udråbt af de amerikanske medier som "LSD-guru". Leary var professor i psykologi ved Berkeley University i Californien fra 1950 og fra 1960 ved Harvard University, hvor han var med til at introducere nye, væsentlige psykoterapeutiske ideer omkring gruppeterapi og transaktionsanalyse. Fra slutningen af 1950'erne eksperimenterede han med svampe med psykedelisk virkning og senere med LSD som et middel til at opnå terapeutiske effekter. Han forlod Harvard, da modstanden mod hans eksperimenter blev for udtalt, men fortsatte sine eksperimenter, og han blev en vigtig figur i den amerikanske hippiekultur og blandt kunstnere som fx forfatterne Jack Kerouac, Allan Ginsberg og William S. Burroughs. Han blev symbol på et liv med stoffer, som kunne give personlighedsudvidende oplevelser, frigøre mennesket og give en højere menneskelig social bevidsthed. Leary blev udråbt som fjende af landet af præsident Nixon i begyndelsen af 1970'erne, og han blev i denne forbindelse fængslet flere gange på baggrund af formodentligt "plantede" beviser. Han døde i 1996 af cancer efter at have udforsket sin dødsproces med egen og mediernes interesse