Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

euhemerisme

Den opfattelse at guder blot er mennesker, hvis ry med tiden har givet dem guddommelig status.

Den græske forfatter Euhemeros fra Messene (340-260 f.v.t.) udviklede som den første teorien i en roman, hvor han skildrer en rejse til fantasi-øen Panchaia. Her finder han i Zeustemplet en indskrift, der beretter om Uranos, Kronos og Zeus og de øvrige græske guders bedrifter. Af indskriften fremgår det, at disse guder blot var fortidens konger, som pga. deres fortjenester blev dyrket som guder efter deres død. De kristne kirkefædre greb teorien som en forklaring på de ikke-kristne guder; i middelalderen finder vi den hos Snorre, når han beskriver de nordiske guder, og hos renæssancens og oplysningstidens lærde var den en religionsteori, man regnede med