Afståelse fra at spise og/eller drikke i kortere eller længere perioder. I mange religioner er faste en rituel handling, hvorunder den fastende behersker sine fysiske drifter til fordel for åndelig hengivelse eller oplysning. Også andre former for fysisk afholdenhed kan indgå som del af en rituel faste. Rituel faste findes ofte indlagt i festkalenderen på bestemte dage. Disse fasteperioder betragtes som hellige og danner ofte ramme om andre ritualer og festligheder, og de bekræfter det religiøse fællesskab. Udover disse fastlagte fasteperioder kendes individuel faste fra de fleste religioner, ofte i forbindelse med mystik, idet faste menes at kunne fremme modtageligheden for religiøs indsigt. Desuden benyttes faste i nogle religioner som indledning og forberedelse til overgangsritualer. NS

HINDUISME: Ortodokse hinduer overholder to fastedage om ugen, tirsdag og fredag, da de anses som ugens helligdage, hvor mange besøger templerne. Faste i denne forbindelse er en mådeholden indtagelse af ikke uren mad. Det betyder, at der højst spises én, måske to gange i løbet af dagen, og at maden skal bestå af ikke-krydret mad, der er fremstillet af bestemte slags neutrale grønsager såsom kartofler.

Derudover findes der mange fasteperioder, mere eller mindre strenge, i løbet af hele året. De falder altid i forbindelse med en af de mange helligfester, der varer i op til ti dage. Fastens strenghed varierer meget fra sted til sted og fra familie til familie. Generelt er det oftest kvinderne, der overholder fasten, og det gør de som repræsentanter for hele familien. MQF

ISLAM: På arabisk sawm. Fasten i måneden Ramadan er en af islams fem søjler. Fasten varer fra solopgang til solnedgang hver dag i Ramadan. I denne periode skal muslimer afholde sig fra indtagelse af mad og drikke og seksuelt samkvem. Der er desuden en række områder i forbindelse med fasten, som til stadighed diskuteres, og hvor der er modstridende opfattelser. Fx diskuteres det, om der også er forbud imod brug af cremer og makeup, ligesom der er forskellige syn på, om det er tilladt at skylle munden med vand uden at synke m.m. Fasten er omtalt i Koranen, hvor der også gives en række anvisninger på, hvilke personer der skal overholde fasten, og hvem der er fritaget fra at faste. Generelt skal alle voksne og raske mennesker faste som anvist. Undtaget er gravide, ammende og menstruerende kvinder, soldater i krig, rejsende og syge mennesker. Børn er også undtaget og introduceres ofte til fasten i 12-13 års-alderen, hvor de kan begynde med at faste en enkelt dag. Personer, som ikke faster, eller som bryder fasten en eller flere dage, skal som kompensation faste det samme antal dage senere, eller man kan kompensere ved at bespise fattige i et tilsvarende antal dage. I fastemåneden besøger flere muslimer moskeen for at bede end til hverdag, og Koranen reciteres i sin helhed i løbet af fastemåneden.

Fasten brydes hver aften efter mørkets frembrud med et stort måltid, hvor familien er samlet. Mange vælger desuden at stå op i god tid før solopgang for at spise endnu et måltid, inden fasten begynder ved solopgang.

Den 27. Ramadan fejres lailat al-qadr (Skæbnenatten), som angives at være den dag, åbenbaringen i form af Koranen blev nedsendt til profeten Muhammad. Denne nat tilbringer mange i moskeen i bøn, og Koranen reciteres i sin helhed på denne nat.

Fastens afslutning fejres med en stor fest, id al-fitr, hvor man nyder et festmåltid og er sammen med familie og venner. Desuden bespises de fattige, og det er almindeligt at give almisser ved fastens afslutning. Der er også tradition for at besøge gravpladsen eller familiegravstedet ved Ramadans afslutning.

Ud over fasten i Ramadan er der enkelte andre dage i løbet af året, på hvilke det anses for fortjenstfuldt at faste. NS

JØDEDOM: I den jødiske festkalender findes en række fastedage, bl.a. i forbindelse med festerne yom kippur og purim. Dertil kommer fastedage, hvor der fastes til minde om særlige begivenheder i jødedommens historie. En af disse er helligdagen tisha be-av, den niende dag i måneden Av, til minde om de to templers ødelæggelse i hhv. 586 f.v.t. og 70 e.v.t. Synagogegudstjenesten på denne dag bærer præg af sørgehøjtideligheden, og der læses sørge- og klagesange. NS

KRISTENDOM: I de forskellige kristne kirkesamfund tillægges faste forskellig betydning. Protestantisk kristendom er således - i sammenhæng med den almindelige skepsis over for askese som et væsentligt karaktertræk ved kristendommen - mindre tilbøjelig til at tillægge fasten nogen væsentlig betydning. I Den Romersk-katolske Kirke praktiseres en form for rituel faste i den 40 dage lange fasteperiode før påske. Kirkeretten foreskriver her kun at indtage ét stort måltid om dagen (med lette måltider morgen og aften), og kun to af årets dage: Askeonsdag (som indleder fastetiden) og langfredag kræves der både faste og abstinens (afhold fra kød)