Portugisisk feitiço "tryllemiddel". Europæiske handelsfolk brugte ordet om små figurer fra Afrika, og snart blev det en betegnelse for alle slags hellige genstande, gudebilleder og symboler. Som fagudtryk må ordet i dag anses for forældet.
I sin bog "Du culte des dieux fétiches" fra 1760 så franskmanden Charles de Brosses (1709-1777) i "dyrkelsen af fetish-guder", som den kendtes fra samtidige rejseberetninger fra Vestafrika, en parallel til det gamle Ægyptens dyreguder. Fetish-dyrkelsen blev da et første, lavtstående stadium af religionens og kulturens udvikling, og snart var fetishisme og fetish blevet slagord i en europæisk afstandtagen fra fremmed religionsudøvelse. Ordet fetish har fra begyndelsen ingen klart afgrænset mening, og forvirringen blev komplet, da man begyndte at oversætte indfødte betegnelser for kultgenstande o.l. som fetish. Men inden for visse religionshistoriske områder har ordet været anvendt endnu i 1950'erne som en betegnelse for kultgenstande, gudeemblemer, byvåben mv.