Græsk philologia, "kærlighed til ord". Videnskabsdisciplin som beskæftiger sig med studiet af en kulturs sprog og litteratur. Ved tekstkritisk arbejde forsøger filologen at nå frem til en version af teksten, der ligger så tæt på den oprindelige tekst som muligt, og filologisk arbejde danner dermed grundlag for fx studiet af religiøse tekster på fremmedsprog.

Filologien som fag opstod i Alexandria i det 3. årh. f.v.t., og indtil slutningen af 1700-tallet var filologiens område primært studiet af oldtidens og middelalderens græske og latinske tekster. Bortset fra fx inskriptioner var langt de fleste af de tekster, vi i dag kender som "klassiske", fx Homer, ikke kendt som originaler, men som afskrifter, der var blevet afskrevet i mange led og versioner. I løbet af 1800-tallet voksede interessen og tilgængeligheden for norrøn, persisk, indisk og germansk litteratur, og filologiens område oplevede en stærk vækst.

Inden for filologien, som vi kender den i dag, søger man i etableringen af en tekst at rette afskrivningsfejl og forvanskninger med basis i en omfattende viden om en kultur og dens sprog, religion, historie og andre relevante faktorer. Findes en tekst i flere afskrifter, prioriteres der iblandt disse ud fra relevante kriterier, og teksten ledsages af kommentarer og tolkende bemærkninger.