1905-97. Østrigsk psykiater og neurolog. Repræsenterer en sammentænkning af en psykoanalytisk og en eksistensfilosofisk tankegang.
En vigtig pointe i Frankls menneskesyn er hans afstandtagen fra enhver reduktion af mennesket til et produkt af (sociale og biologiske) omstændigheder. Frankl anser mennesket for et frit væsen, der stræber efter at finde mening i sit liv. Det er ikke tilfredsstillelsen af behov, men det at opnå mening i livet, der er den væsentligste drivkraft i mennesket i retning af at virkeliggøre sin eksistens som menneske. Trangen til at søge mening forbinder Frankl med religion, når han med udgangspunkt i den taler om "Den ubevidste Gud". Længslen efter mening ses med andre ord som en ubevidst søgen efter Gud eller det guddommelige.
Med baggrund i sine teoretiske opfattelser udviklede Frankl en behandlingsform i forhold til neuroser forårsaget af eksistentielle konflikter. Metoden benævnes i overensstemmelse med dens indhold og mål logoterapi (logos: Mening).