Frejs søster og således også en betydelig skikkelse blandt vanerne. Frugtbarhedsgudinde som er knyttet til ægteskab og barnefødsel.

Der er ikke bevaret myter, der har Freja som den egentlige hovedperson. Men et par steder i den ældre edda skildres hun som meget elskovshungrig, og enkelte steder har vi også oplysninger om, at hun sørgende søger efter sin mage, og at underverdenen eller dæmonverdenen udfolder bestræbelser for at få hende i sin magt. Træk der minder om kvindelige guddomme fra orientalske agerbrugsreligioner (fx den kana'anæiske Asjera eller Astarte). Yderligere fortælles det om Freja, at når hun rider til kamp, tilhører halvdelen af de faldne hende og den anden halvdel Odin.