1860-1939. Østrigsk læge, som i 1890'erne udviklede psykoanalysen. Denne psykologiske tilgang til mennesker bygger på Freuds ideer om underbevidstheden; et begreb, som Freud ikke opdagede, men det var ham, som udviklede argumentationen omkring dens indflydelse på menneskets adfærd og forestillinger. Hans teorier om religion tager udgangspunkt i en sammenligning af neurotiske patienters forestillingsunivers og (primitive) religioners myter og symboler; to universer som Freud fandt mange ligheder imellem.
Freuds arbejde med og analyse af neurotiske middelklassepatienter var udgangspunktet for hans arbejde med udviklingen af psykoanalysen, som han selv opfattede som en både teoretisk, analytisk og terapeutisk metode. Centralt i psykoanalysen står ideen om subjektet, hvis handlinger og ytringer i stor udstrækning bestemmes af noget ubevidst eller før-bevidst. For at forklare disse mekanismer om fortrængte dele af bevidstheden opdeler Freud den menneskelige psyke i tre størrelser: Id (det'et) som i stor udstrækning betegner den ubevidste, kaotiske og driftstyrede del af psyken; jeg (ego) som betegner den rationelle del; og overjeg (superego) der betegner den del af psyken, som er moralsk og styrende og står for fortrængningen. Den psykoanalytiske metode går bagom bevidstheden hos den person, som er i terapi, og forsøger at fremtolke de ubevidste og skjulte elementer i psyken.
Ud over arbejdet med psykoanalysen var Freud en engageret læser af sin samtids fremtrædende videnskabelige værker, fx Darwins, Robertson Smiths og Frazers, som han bl.a. anvendte i sine teorier omkring religion og dens udvikling.
I de fire essays i essaysamlingen "Totem og tabu" (1912-13) og senere udviklet i flere bøger, bl.a. "Manden Moses og den monoteistiske religion" (1939) fremsætter Freud teorierne om menneskets udvikling med omdrejningspunkt i Ødipuskompleksets opståen og udvikling. Udviklingen gennemløber fire hinanden efterfølgende faser:
1. Urhorden,
2. det totemistiske broderfællesskab,
3. mytedannelsesfasen,
4. monoteistisk religion.
Udviklingen er kendetegnet ved stadigt nye typer af symboler, som på forskellig vis afspejler underbevidste drifter og sociale restriktioner omkring fx incest og tabu. De forskellige faser læses ind i et evolutionistisk forløb, hvor den primitive animisme afløses af en religiøs tankegang, og det sluttelige udviklingstrin er det videnskabelige. Freud fandt på alle niveauer store ligheder i mytedannelse og underbevidste strukturer mellem sine patienter og i den store mængde af etnografiske data, som blev tilvejebragt af samtidens etnografer og antropologer.