Den menneskelige evne til at vælge mellem forskellige (handle)muligheder og beslutte sig uden at være underlagt tvang eller nødvendighed.
Oplevelsen af, at mennesket på samme tid adskiller sig fra andre naturvæsener ved en særlig frihed, og dog også i adskillige henseender ligesom dyrene er bundet til bestemte adfærds- og handlemønstre, har givet anledning til mange forskellige overvejelser i filosofi og religion.
I religionerne er det et tilbagevendende spørgsmål, hvorvidt forestillingen om Guds/gudernes (al)magt udelukker, at mennesket kan have en fri vilje, og især hvad der bestemmer menneskets evige skæbne, dvs. om menneskets frelse eller fortabelse er forudbestemt (prædestineret) af Gud/guderne. BT
ISLAM: Debatten om fri vilje kontra prædestination går tilbage til den tidligste islam. Nogle muslimer mener, at både universets gang og det enkelte menneskes holdninger og handlinger er forudbestemt og styret af Allahs guddommelige vilje. Andre er af den opfattelse, at mennesket har en fri vilje, og at det enkelte menneskes valg og beslutninger ikke er forudbestemt, men dog kan indgå i en større plan for universet. En udbredt holdning til spørgsmålet er, at menneskets fri vilje består i friheden til at acceptere eller forkaste islam. Dette valg og de handlinger og den livsførelse, det medfører, skal mennesket stå til ansvar for på dommedag. NS
KRISTENDOM: Både hos Augustin og Calvin findes en såkaldt dobbelt prædestinationslære, der hævder, at nogle fra evighed er bestemt til frelse, andre til fortabelse. Luther opererer også med denne tanke, først og fremmest for at understrege, at mennesket ikke kan frelses ved sin egen indsats. Derfor fastholder han samtidig med sin prædestinationslære også den tanke, at det er Guds vilje, at alle mennesker skal frelses.
VESTLIG FILOSOFI: Udfolder sine overvejelser om viljens frihed under drøftelsen af begreber som determinisme og ansvar, hvilket indebærer, at temaet i særlig grad står til diskussion i den filosofiske etik.