Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

frimureri

Engelsk freemasonry. Betegnelse for en række religiøse, velgørende og praktiske aktiviteter, som udøves i loger, fortrinsvis af mænd, der indbyrdes kalder sig brødre. Frimurernes hemmelige rituelle aktiviteter og logernes stærkt hierarkiske organisation er en af årsagerne til, at frimureri fortsat udsættes for kritiske angreb. Således kan ordene "frimureri" og "logebrødre" i dagligdags tale anvendes om hemmelighedskræmmeri og mandlig sammenspisthed.

Frimureri er oprindeligt en betegnelse for de bygmestre og håndværkere, som rejste rundt i Europa fra 1600-tallet og byggede de store katedraler i Europa. Disse kaldtes "frie murere", fordi de ikke var forpligtede til at organisere sig i byernes håndværkerlaug. Den religiøse filosofi, der i dag udtrykkes og dyrkes i frimurerloger i Europa, ligger i forlængelse af den tradition, som tillægger den højtudviklede bygningskunst åndelige værdier. Disse værdier blev i udgangspunktet skabt af middelalderens håndværkerlaug. Logernes religiøse grundlag er ligeledes præget af den nyplatoniske filosofis idé om, at mennesket kan genforenes med det guddommelige gennem udøvelse af dyd og erkendelse af tilværelsens principper. Logebrødre tror på Gud (selvom en gren af frimureriet i Frankrig tillader ateisme), men de fleste loger blander sig ikke i øvrigt i, hvilken religion de enkelte brødre bekender sig til.

Logernes rituelle aktiviteter er inddelt i en række erkendelsestrin, og til hvert trin hører en særlig symbolik og en række allegorier, ofte præget af bygningskunstens symboler, der i ord, musik, tegn, belysning mv. kendetegner det enkelte trin og dets ritualer. Der findes forskellige gradssystemer i de forskellige frimurerordener, men de første grader, lærling, svend og mester, er fælles.

At ordenens lære meddeles gradvist har en pædagogisk begrundelse, idet mennesket ikke kan nå fuld erkendelse på én gang.

Frimureriet, som vi kender det fra organiserede loger med religiøse aktiviteter, har rødder i 1700-tallets England, hvor fire loger i London i 1717 organiserede sig i en storloge. Frimurerne er stadig sådan organiseret, at der findes en række loger, der nationalt hører under en storloge, og denne organisationsform gennemføres for mange logers vedkommende ligeledes på internationalt niveau. Hierarkiseringen findes altså både på et religiøst og et organisatorisk plan.

I Danmark findes to frimurerordener med tilsammen ca. 11.000 medlemmer, Den Danske Frimurerorden, der tæller ca. 9.000 medlemmer fordelt på ca. 85 loger, og Det Danske Frimurerlaug af Gamle, Frie og Antagne Murere, der tæller ca. 1800 medlemmer fordelt på ca. 35 loger. Sidstnævnte er nationalt organiseret i Den Danske Frimurerorden, hvis hovedkvarter, Stamhuset, ligger på Blegdamsvej i København.