Begrebet fundamentalisme opstod i USA i 1910'erne i forbindelse med udgivelsen af et kristent evangelisk blad, "The Fundamentals", som talte for en bogstavelig eller fundamental fortolkning af Bibelen. Siden har begrebet fundet udbredelse i forbindelse med enhver form for religionstolkning, der baserer sig på en sådan bogstavelig læsning af hellige skrifter. Begrebet er dog også blevet benyttet flittigt i medierne, hovedsagelig med negative associationer til fanatisme, intolerance og terrorisme. Derfor har begrebet mistet en del af sin værdi som religionsvidenskabelig betegnelse, men kan dog stadig anvendes i sin oprindelige betydning, bogstavelig læsning af et helligskrift.
Ofte er fundamentalisme karakteriseret ved forsøg på at indpasse en religiøs livsførelse og religiøs betydning i det moderne samfund, og mange fundamentalister er udadvendte i den forstand, at de er politisk engagerede og aktivt missionerende. Samtidigt henter man samfundsidealerne fra en mytologisk "guldalder". En del ser fundamentalismens fremkomst i de sidste årtier af det tyvende århundrede som reaktion på og dermed bevis for, at modernitet og sekularisering er blevet uafvendelige og globale samfundstendenser.
ISLAM: I de senere år er ordet fundamentalisme i forbindelse med islam blevet misbrugt i en sådan grad, at mange islamforskere er ophørt med at benytte det. Disse forskere mener, at den negative ladning, medierne har tillagt begrebet "islamisk fundamentalisme", er blevet en integreret del af begrebets betydning. De foretrækker derfor at benytte andre betegnelser for muslimer, der arbejder for oprettelsen af en islamisk stat baseret på en bogstavelig læsning af islams hellige skrifter.
Andre forskere mener dog, at man fortsat kan benytte begrebet "islamisk fundamentalisme" i den oprindelige religionshistoriske betydning, og at man måske ligefrem bør benytte det for at give en sober modvægt til de negative associationer, og fordi det trods alt er et begreb, de fleste mennesker er bekendt med.
JØDEDOM: Nutidens jødiske fundamentalisme er bl.a. karakteriseret ved, at dens samfundsidealer hentes i den før-eksilske tid, hvor en stor del af det jødiske folk levede i Det Hellige Land. Der var tempelkulten centrum for den religiøse praksis, og jøderne havde magten i landet og var et kulturelt, politisk og militært stærkt folk. Eksilperioden fra det andet Tempels fald i år 70 e.v.t. og frem til oprettelsen af staten Israel i 1948, som også er den rabbinske jødedoms periode, betragtes med ubehag og en vis foragt, fordi denne periode er karakteriseret ved, at jøder ofte optrådte i en offerrolle. Jøderne levede en mere eller mindre usikker tilværelse, ofte som uønskede elementer i fremmede lande, og de var forsvarsløse ofre for forfølgelse og antisemitisme. Denne offerrolle, som både er blevet forstærket af og har været med til forstærke en passivitet og indelukkethed, der også i andre sammenhænge er blevet beskrevet som "ghettomentalitet", ønsker de fundamentalistiske bevægelser at gøre op med. Man ønsker at opdyrke idealet om tidligere tiders aktive og stærke jøder, som er i stand til at bekæmpe fjender og om nødvendigt med magt, i modsætning til den rabbinske jødedoms ideal om jøder som fysisk svage, boglige typer. Disse ideer er en del af grundlaget for den messianske bevægelse Gush Emunim, som ved politisk og nogle gange militær aktivitet bl.a. ønsker at fremme jødisk indlemmelse og bosættelse af hele det bibelske Israel. Der er desuden eksempler på, at små grupperinger af fundamentalistiske jøder har organiseret og udøvet vold og terroraktioner, bl.a. over for Israels arabiske befolkning og i diasporaen over for enkeltpersoner eller grupper, der opfattes som fjendtlige over for jøder eller Israel.
KRISTENDOM: Fundamentalisme forekommer i kristendommen først og fremmest i den oprindelige betydning af ordet som bibelfundamentalisme. Denne holdning er særlig udbredt i pietistiske kredse og i protestantiske frikirker med rod i de radikale bevægelser på reformationstiden. I USA har disse konservative strømninger spillet en betydelig rolle fra slutningen af 1970'erne i forbindelse med fremvæksten af den bevægelse, som blandt andet har været benævnt Det Nye Højre og Moral Majority.