Hebraisk betegnelse for det eksil, det jødiske folk har levet i siden den romerske ødelæggelse af Jerusalem og Templet i 70 e.v.t. Dette betød afslutningen på jødisk herredømme i landet, og det jødiske folk, som allerede for en stor dels vedkommende levede uden for Det Hellige Land, blev yderligere spredt. Selve galut, eksiltilstanden, menes af troende jøder at være indstiftet af Gud, som ved verdens ende og den messianske tids begyndelse igen vil samle folket i Det Hellige Land.