Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Gandhi, Mohandas Karamchand

1869-1948. Også kendt som Mahatma ("den store ånd"). Han er kendt som henholdsvis leder af den nationale bevægelse i Indien, der førte til Indiens selvstændighed, og som nationens åndelige vejleder.

Gandhi voksede op i Kathiawar og var af vaishya-varna (3. samfundsklasse). Han blev påvirket af forskellige religioner allerede i sin opvækst, men viste ikke selv den store interesse. Hans mor var en gudfrygtig Vishnu tilbeder, og da området var domineret af jainister, havde Gandhi daglig omgang med dem. Det er uden tvivl med påvirkning herfra, at han senere udviklede sin ikke-vold politik.

Som 18-årig forlod han Indien og sin kone for at studere jura i England. Her kom han i kontakt med Det Teosofiske Selskab, og det var igennem dette, at han begyndte at studere Bhagavadgitaen (i oversættelse). Men også Det Nye Testamente og især bjergprædikenen vakte hans interesse. De tre år i England blev vigtige for Gandhi, da han kom i tvivl om sit religiøse tilhørsforhold. Han udviklede her en meget åben og tolerant religionsform, der tog udgangspunkt i hinduisme, men også indeholdt elementer fra kristendommen. Det var især den kristne pacifisme med "at vende den anden kind til og at elske sine fjender," der tiltalte ham. Han blev desuden voldsomt inspireret af forfattere som Kropotkin, Tolstoj og Ruskin.

Efter et kortere ophold i Bombay i Indien rejste han til Sydafrika, hvor han bliver i 21 år indtil 1915. Her kæmpede han for de undertryktes rettigheder, og han arrangerede ikke-vold demonstrationer. I 1906 aflægger han det hinduistiske kyskhedsløfte og blev sannyasin.

Tilbage i Indien udviklede han sin ahimsa-politik og sin sannyasin-status. Desuden talte han imod kastesystemet, omdøbte de kasteløse til harijaner, "Guds børn", og begyndte systematisk at kæmpe for Indiens selvstændighed. Hans brug af hjemmevævet tøj var således ikke kun udtryk for, at han ville give afkald på det materielle, men det var også et oprør imod brugen af engelsk tøj, der ødelagde den indiske hjemmeindustri. Desuden forsøgte han at bilægge den strid, der herskede mellem hinduer og muslimer, bl.a. ved at faste.

Den 30. januar 1948 myrdedes han ved et bønnemøde af en fanatisk hindu, der mente, at Gandhi havde været for forsonlig over for muslimerne.