Aramæisk "at lære", "fuldendelse". Gemara er den anden del af talmud, jødiske lærdes udlægning af loven (Toraen). Gemara består af kommentarer til den oprindeligt mundtlige udlægning og fortolkning af Toraen, mishna.
Denne del af talmud blev til fra omkring 100-400-tallet e.v.t. Jødiske lærde i både Palæstina og Babylon deltog i arbejdet med at studere og udlægge mishna, og dette resulterede i to talmud'er, en palæstinensisk og en babylonsk, hvoraf den babylonske er den mest benyttede.
Gemara indeholder ikke bare kommentarer til tidligere fortolkninger, men også kommentarer til kommentarerne, hvilket er med til at gøre tekstmaterialet særdeles omfattende