Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin

1783-1872. Dansk præst, digter, historiker, politiker og forfatter. I dag først og fremmest kendt som salmedigter og ophavsmand til højskoletanken.

De mange betegnelser, der kan hæftes på Grundtvig, afspejler mangfoldigheden i hans virke og til en vis grad de forandringer og den udvikling i hans livsforståelse og kristendomssyn, som finder sted igennem hans lange livsløb.

Grundtvig er født og opvokset i et præstehjem præget af streng luthersk kristendom. I studenterårene blev han i nogen grad præget af oplysningstidens optimistiske menneskesyn og fornuftsdyrkelse. Som ung huslærer blev han imidlertid i 1805 på baggrund af en heftig forelskelse i en gift kvinde grebet af romantikkens følelsesfuldhed og evighedslængsel. En voldsom personlig krise, forstærket af hans manio-depressive sind, ledte i årene 1810-11 Grundtvig tilbage til den ortodokse lutherske bibelkristendom og fik ham til at gå ind i et kraftigt opgør med såvel rationalisme som romantik, som Grundtvig nu så som udtryk for et syndigt, menneskeligt overmod, der tilskrev mennesket evne til at udvikle sig til fuldkommenhed eller guddommelighed.

Grundtvig blev i denne periode af de religiøse vækkelsesbevægelser betragtet som en foregangsmand og en forbundsfælle i kampen imod rationalismens forfladigelse af kristendommen. Fra tiden omkring 1825 indtrådte imidlertid nye ændringer i Grundtvigs kristendomsopfattelse, idet han nu ikke længere så Bibelen, men menighedens gudstjeneste og "det levende ord" talt til mennesker i prædiken, dåb og nadver, som kristentroens fundament.

Endelig blev Grundtvig på baggrund af nogle stærke oplevelser af menneskelig foretagsomhed i forbindelse med tre rejser til England i 1829-31 meget nutidsorienteret og kulturåben og formulerede herefter sin tese om det jordiske menneskelivs egenværdi, det berømte "menneske først og kristen så". Konkret udmøntede det nye syn sig i, at Grundtvig engagerede sig i politiske og pædagogiske spørgsmål. (Højskolebevægelsen udvikledes af andre i forlængelse af Grundtvigs pædagogiske ideer).

Som salmedigter er Grundtvig blevet karakteriseret som pinsens salmedigter, fordi han i sine salmer stærkt fremhæver kristendommen som nutidig virkelighed. Det er åndens virke i menigheden nu, som skænker oplivelse til mennesker og gør livet her og nu rigt og godt som en forsmag på det evige liv i det kommende Gudsrige