Folkekirkelig retning med rod i 1800-tallets religiøse vækkelser og inspireret af Grundtvigs livssyn. Undertiden karakteriseret som "gårdmændenes glade kristendom".
Grundtvigianismens væsentligste inspirationskilder er dels Grundtvigs fremhævelse af menighedslivet omkring dåb og nadver som kristendommens grundvold og livsnerve, og dels hans kulturåbne og nutidsorienterede engagement i menneskeliv og folkeliv. Den folkelige side af grundtvigianismen blev først og fremmest udviklet og udfoldet i højskolebevægelsen, som ikke blot førte til dannelse af folkehøjskoler, men også et vidt forgrenet foreningsliv i de danske sogne. Den optimistiske og positive stemning, der kendetegnede grundtvigianismen, var medvirkende til, at bevægelsen i særlig grad vandt frem blandt de bedrestillede dele af landbefolkningen (gårdmandsstanden) og derved adskilte sig både socialt og religiøst fra den anden store folkekirkelige retning, Indre Mission