1873-1948. Dansk religionshistoriker, 1915-43 professor i religionshistorie ved Københavns Universitet. Var med sin store produktion, sin faglige bredde og gennem sine forelæsninger med til at give religionshistorie en position i dansk kultur.
Grønbech, der var uddannet som cand.mag. i dansk, engelsk og latin foruden at være organist, så religionshistorie som et fag, der ved nærgående læsning af religiøse tekster kunne sætte mennesker i stand til at nå til en forståelse af fremmede kulturer og deres religion og sprog som helheder. Han var en ivrig modstander af evolutionisme og etnocentrisme og udformede bl.a. på denne baggrund en kulturkritik. Af særlig betydning for religionshistorie er Grønbechs forskning i skriftløse folks religion, der var hans baggrund for de omfattende studier af nordisk og græsk religion. I værket "Primitiv Religion" (1915) lancerede han sit alternativ til?evolutionismen og argumenterede for, at "de primitive", som Grønbech ser som helstøbte og harmoniske, er "fuldfærdige kulturfolk". Hans teorier om kultdrama og førkristen, nordisk religion har ligeledes haft stor indflydelse inden for dansk religionshistorie. I 1994 dannedes der et Grønbechselskab i København.
Grønbechs religionshistoriske hovedværker er "Vor Folkeæt i Oldtiden" (1909-12), "Mystikere i Europa og Indien" (1932-34), "Hellas" (1942-45), "Hellenismen" (1940). Hans videnskabssyn var præget af ansvarsfølelse over for samfundet, kulturen og medmennesket: Videnskaben er aldrig lukket, men en erkendelsesproces - både for forskeren og for det samfund, han deler sin forskning med.
I 1946-48 udgav Grønbech sammen med kirkehistorikeren Hal Koch (1904-63) det kulturkritiske tidsskrift Frie Ord, og hans person og værk blev en stor inspiration for digterkredsen omkring tidskriftet Heretica