Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Habermas, Jürgen

1929-. Tysk filosof hørende til Franfurterskolens 2. generation. Har især været optaget af videnskabsteori, hvor han understreger, at ingen videnskab er værdifri, men ledet af en erkendelsesinteresse. Naturvidenskaben af en teknisk, kulturvidenskaben af en praktisk og samfundsvidenskaben af en frigørende erkendelsesinteresse. Habermas repræsenterer endvidere en såkaldt kommunikativ etik (samtaleetik), der bygger på en idé om, at fornuften omfatter en stræben efter frigørelse gennem samtale på lige vilkår, den såkaldte herredømmefri samtale.