Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

hagiografi

Betegner i snæver forstand en helgenberetning og kendes fra de tidligste beretninger om de kristne martyrer, hvis liv og virke fejres i kirkelige sammenhænge. I bredere forstand bruges begrebet om de mere eller mindre legendariske biografier, som findes inden for mange religioner, og som omhandler de pågældende religioners hellige mænd og kvinder, fx religionens grundlægger, væsentlige profeter o.lign. Fælles for disse beretninger er, at de, snarere end at gengive tilfældige hændelser i en persons liv i historisk forstand, lægger vægt på de hændelser i personens liv, som har betydning for opfattelsen af den pågældende person inden for den pågældende religion.

Hagiografier er produceret med ét formål for øje, nemlig at imødekomme nogle behov hos modtageren (lytteren eller læseren) og omverdenen, som kan forklare visse aspekter af en religion. Inden for islam har man hadith-litteraturen om profeten Muhammad, som på en gang gør Muhammad til et eksempel til efterfølgelse blandt de troende, og som samtidig understreger det særlige ved islam i forhold til andre religioner. Kristendom har sine beretninger om Jesu liv og færden; fx er Lukasevangeliets beretninger om den tolvårige Jesus, der under påskefesten i Jerusalem belærer de skriftkloge, et udsagn om, at Jesus allerede som barn havde særlige kvaliteter, som peger frem imod hans opgør med jødedom og hans rolle som religiøs foregangsmand. Buddhismens legender om Siddhartha Gautamas vej til erkendelse beretter om Buddha som det fuldkomne menneske, men samtidig understreges det, at erkendelsens vej er en vej, som det enkelte menneske selv må betræde; der findes ikke nemme løsninger. Inden for Scientologi har man en rig tradition for beretninger om stifteren L. Ron Hubbards liv fra han var barn og frem til udviklingen af Scientologi. Trods disse religioners og de pågældende hagiografiske beretningers store indbyrdes forskelligheder er lighedstrækkene tydelige.

Hagiografiske beretninger lægger vægt på, at forskellige og tilsyneladende tilfældige hændelser i en persons liv ikke er tilfældige. Forskellige begivenheder knyttes sammen til kæder af begivenheder, således at fx hændelser i personens barndom ses som varsler om senere begivenheder, fx åbenbaringer. Tilfældigheder elimineres til fordel for en højere plan, og de enkelte, tilsyneladende tilfældige hændelser knyttes sammen og fortolkes som religiøst meningsfulde.

Hagiografier er brugstekster, som er konstrueret med en særlig hensigt, fx at legitimere en tradition eller en åbenbarings ægthed ved at påpege stifterens særlige karaktertræk. På denne måde siger hagiografien ikke blot noget om det pågældende menneske, men formidler i videre forstand den pågældende religions selvforståelse.