1892-1975. Født i Etiopien som Ras Tafari Makonnen; fik i 1930 ved sin kroning til Etiopiens kejser navnet Haile Selassie, som betyder Treenighedens Magt. Inden for Rastafari-bevægelsen, en sort religiøs og social bevægelse grundlagt på Jamaica, blev han betragtet som den messiasskikkelse, bevægelsens profet Marcus Garvey havde forudsagt ville komme i Afrika. Han dyrkes af bevægelsens tilhængere som den messias, der skulle samle de sorte og give dem et land, som var deres.
Haile Selassie gennemførte som kejser en modernisering af det etiopiske samfund med en stærk centraliseringspolitik, og udenrigspolitisk forsøgte han at give Etiopien en plads i det internationale samfund ved optagelse i Folkenes Forbund. I midten af 1950'erne kom Haile Selassie i politisk modvind og blev efter omfattende demonstrationer og strejker afsat ved et militærkup i 1974 og anbragt i husarrest frem til sin død.
Som religiøst symbol fik Haile Selassie en dobbelt betydning. Dels var han som omtalt den messiasskikkelse, som ville kalde alle sorte "hjem" og give dem et land, så de ikke længere skulle leve i "udlændighed". Dels styrkede han mange sortes bevidsthed om deres etniske og mytologiske oprindelse gennem sin position som verdsligt overhoved for den på mange måder vigtige etiopiske kirke. Han blev - gennem opfattelsen af ham og af Etiopien som et sted med en særlig religiøs betydning - et samlingspunkt for den sorte længsel mod en fælles identitet, der var præget af storhed og betydning, og som kunne genrejse de sorte, hvis vilkår selv efter slaveriets ophævelse var elendige og præget af diskrimination og fattigdom og mange former for undertrykkelse.