Mennesker som tænkes på overnaturlig måde at forårsage skade, ulykker, sygdom m.m. Navnlig skader, der opleves som meningsløse eller uforklarlige, tilskrives hekseri. Hos nogle afrikanske folk tænkes heksen at forvolde skade uden selv at ønske eller vide det, hos andre forestiller man sig, at heksene mødes og morer sig over den skade, de har forvoldt. Skønt hekseri i traditionelle afrikanske religioner er en hyppig forklaring på ulykker og sygdom, udpeger man ikke altid heksen. Offentlig udpegning er dog en hyppig straf for hekseri, og kun i meget alvorlige tilfælde straffes hekseri med døden. I Europa ansås hekse for at stå i ledtog med djævelen. De betragtedes som ansvarlige for deres handlinger og kunne straffes med døden. En kampagne mod hekseri iværksattes af pavestolen i 1484, men langt større betydning fik lokale initiativer og folkeligt pres. Frem til år 1700 henrettedes ca. 50.000 formodede hekse. JPS
EUROPA: Europæiske forestillinger om hekse fremgår især af akter fra de retssager, der førtes mod formentlige hekse. De nedskrevne tilståelser er mest detaljerede i de lande, hvor tortur indgik i retsplejen. Her udgik man fra et sæt af folkelige og kirkelige forestillinger om hekse, eller man brugte ligefrem "Heksehammeren" (Malleus maleficarum), en kirkelig håndbog om heksevæsenet, som grundlag for forhørene, og var torturen effektiv nok, faldt tilståelserne efter bogen. Det forestillingsmønster, der tegner sig af materialet, er da i meget høj grad en kirkelig konstruktion. Udover at forvolde skader på mennesker og kvæg tænkes heksen at deltage i store heksesabbater med andre hekse og djævelen selv. Hyppigt tjener et dyr, fx en kat, som heksens kontaktperson til ondskabens fyrste i det daglige. JPS
I Bocage i det vestlige Frankrig findes stadig "hekseri" som en særlig magisk-religiøs praksis, der på den ene side kan fortolke særlige problemer og give dem en kosmologisk betydning og på den anden helbrede sygdomme eller sociale tilstande, som er en følge af disse problemer. De hændelser, der defineres som hekseri, er fx serier af uheld, altså hvis den samme familie inden for en forholdsvis kort periode er udsat for, at deres hus brænder, manden brækker sit ben, sygdom i husdyrbesætningen og et spædbarn, der dør. I sådanne situationer vil bønderne på egnen lede efter den bagvedliggende årsag i hekseri, og en "afhekser" vil blive tilkaldt for at udføre rituelle handlinger, således at heksen kan findes og hans eller hendes magt ophæves. Heksen er en person, som i en eller anden situation har fremsat en udtalelse, som i den aktuelle krisesituation kan fortolkes som truende eller skadelig. De afheksende ritualer som fx at kaste salt i en varm stegepande og vente på, at heksen mærker det og afslører sig, har i mange tilfælde haft skadelig eller endda dødelig effekt på den påståede heks. DRC
ZULU: Hekse er hos de sydafrikanske zuluer det menneskeliges modsætning: De fungerer om natten, flyver, går på hænder, spiser døde som festmad og hører ikke hjemme ved menneskenes boliger, men ude i den vilde natur blandt de vilde dyr. De defineres som voldelige, fordi de krænker den hellige orden og bruger overmenneskelig kraft til at opnå anti-menneskelige mål. De ulykker, de forårsager, rammer uskyldige ofre, som således ikke selv kan tillægges ansvaret.
Hekseri kan tolkes som et symbolsk ordforråd, hvormed man kan identificere antisocial opførsel og gennem sanktioner herimod forstærke de sociale normer. Så længe relativt uafhængige afrikanske politiske og juridiske systemer var intakte i Sydafrika, skulle en sag, som drejede sig om hekseri, føres offentligt. Når en person blev anerkendt som heks efter en sådan proces, fik han eller hun normalt mulighed for at tilstå. Straffen bestod da i at betale skaderne og et renselsesoffer. Undertiden krævede opdagelsen dog, at heksen blev udelukket fra samfundet, og at hans eller hendes ejendom konfiskeredes. Med ødelæggelsen af de afrikanske juridiske systemer blev det rituelle drab på folk, der blev udpeget som hekse, den eneste metode til at udelukke det onde fra samfundet. Blandt andet derfor voksede antallet af heksedrab frem til apartheidsystemets fald først i 1990'erne