Et menneske der efter sin død modtager kult og/eller tilbedelse i kraft af særlige bedrifter eller religiøse fortjenester, begivenheder i vedkommendes liv eller omstændigheder ved vedkommendes død. Begrebet omfatter også de græske heroer, der dyrkedes med almindelig gravkult, men tænktes at kunne yde de levende hjælp.

Grænsen mellem helgen/heros og gud kan blive flydende over længere tid. Ægypteren Imhotep kender vi således som en historisk person, nemlig kong Djosers (2630-2611 f.v.t.) vezir ("statsminister"). Gennem det meste af Ægyptens oldtid kendes han som en legendarisk vismand, og i det hellenistiske Ægypten er han blevet en lægegud, som grækerne uden videre identificerede med deres egen lægegud Asklepios.

ISLAM: Inden for stort set alle grene af islam kan man møde dyrkelse af helgener, enten levende eller afdøde, som anses for at være begavede med en særlig indsigt eller kraft (baraka). Hvis det drejer sig om en levende person, som menes at have særlige evner, kan folk rejse til vedkommende for at få råd og hjælp. Afdøde helgener besøges ved deres gravsteder, hvor de besøgende ved bønner eller alene ved tilstedeværelsen ved gravstedet håber at opnå del i helgenens baraka.

Helgendyrkelse fordømmes af de fleste ortodokse muslimer og islamiske retslærde, da de opfatter det som en forbrydelse at sætte nogen eller noget ved siden af Allah (shirk)

KRISTENDOM: Helgener tilkendes en plads i romersk-katolsk og ortodoks tro og praksis. Som helgener betegnes her mennesker, der har levet deres liv sådan, at kirken erklærer, at de efter døden er hos Gud og ikke er gået fortabt. Blandt de kristne helgener indtager Maria, Jesu mor, en særlig fremtrædende plads