I mange religioner findes forestillinger om et helvede, hvor afdøde lever videre efter døden, enten i et bestemt tidsrum eller i al evighed. Helvede er ofte karakteriseret ved at være mørkt og uhyggeligt og forbindes med pinsler og lidelse, der tildeles som straf for forkert livsførelse eller syndige handlinger begået i livet. Helvede opfattes i mange religiøse traditioner som placeret "under" verden, således at man falder eller kastes ned i helvede. Forestillinger om helvede er ofte forbundet med forestillinger om paradis, således at de to opfattes som diamentralt modsatte tilstande, som mennesket vælger imellem i sit valg af livsførelse og ved at udføre eller ikke udføre konkrete handlinger.
BUDDHISME: Som udgangspunkt var der i den buddhistiske lære ikke behov for hverken himmel eller helvede, da man blev straffet eller belønnet ved den genfødsel, man fik. Efterhånden opstod der dog beskrivelser af forskellige himmelsfærer, og som kontrast hertil opstod forskellige helveder, hvor man behørigt bliver straffet, før man bliver genfødt. I theravadatraditionen har man i alt 128 forskellige helvedessfærer, hvor man bliver straffet på forskellig vis afhængigt af de overtrædelser, man har gjort. Mahayanatraditionen fordobler antallet af helveder ved at føje lige så mange kolde helveder til. Helvederne kan fortolkes som symbolske billeder på den indre skyldfølelse eller den indre straf, man påfører sig ved ikke at følge læren.
ISLAM: Inden for islam opfattes helvede både som en straf for og en renselse af synder begået i livet. I Koranens beskrivelser indeholder helvede alverdens pinsler. Et af de mest brugte billeder på helvede er ild, og Koranen rummer adskillige beskrivelser af, hvordan mennesker, som begår særligt alvorlige forsyndelser imod islam, skal brænde eller på anden måde straffes i helvede.
Blandt de synder, som kan føre til, at et menneske ender i helvede, er at fornægte Allahs eksistens og suverænitet eller at frafalde islam, efter at man har erklæret at være muslim
KRISTENDOM: I Det Nye Testamente findes der ikke nogen fast udformet lære om helvede. Det beskrives forskelligt i forskellige tekster, blandt andet som de dødes opholdssted indtil opstandelsen, som et pinested hvor de fortabte er dømt til at opholde sig for evigt, og endelig også som en tilstand her på jorden hvor der hersker kamp mellem Guds og Satans rige, og hvor det ser ud til, at Satan vil gå af med sejren.
I middelalderen har fantasien udstyret helvede med alle tænkelige grusomheder, som det fx ses på kirkernes kalkmalerier; helvede bliver her betegnelsen for det evige pinested for de fortabte, og adskilt herfra opereres der samtidig med forestillingen om skærsilden, som er et midlertidigt renselsessted, hvor de døde skal lutres, inden de kan gå ind til saligheden. Helgener og fromme nulevende kan ved deres forbøn afkorte de dødes pine i skærsilden