Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

hinduisme

Den tredjestørste af verdens religioner og majoritetsreligion i Indien, hvor over 80% af befolkningen på knap en mia. er hinduer. I modsætning til andre af de store nutidige religioner har hinduisme ingen grundlægger, intet enkelt helligskrift som Koranen eller Bibelen og ingen fælles trosbekendelse, der kan henvises til. Ej heller findes der nogen form for overordnet, centraliseret religiøs organisation eller autoritet, som fastsætter, hvad der er den rette lære.

Betegnelsen hindu-isme er en vestlig konstruktion. Den optræder for første gang i den vestlige litteratur i år 1829. Hinduer bruger ikke selv betegnelsen. De ser primært deres religion som en livsform, der i større eller mindre grad baserer sig på en fælles tradition. Man er således "hindu" i stort set alle sine daglige gøremål, der følger en specifik orden.

Hinduismens helligtekster indbefatter både den mest sublime og svært tilgængelige filosofi, som findes i upanishaderne, og gode folkeeventyr som Ramayana og Mahabharata, der med sine klare etiske budskaber fortælles i landsbytemplerne, til børnene som godnathistorie, filmatiseres og vises på tv.

Overordnet er religionens hovedpointe, at man skal finde den tilgang til gud eller det transcendente, man selv finder rigtig, og som passer til éns nuværende situation. Således findes der næsten lige så mange udgaver af hinduisme, som der findes hinduer. For frem for at begrænse vil hinduisme gerne rumme det hele. Det kommer til udtryk i begrebet Sanatana-dharma ("den evige verdensorden/lov"), som mange hinduer henviser til, når de skal definere deres religion. Sanatana-dharma henviser til deres religion som grundlaget for alle andre religioner eller ligefrem religionernes moder, som bl.a. Vivekananda (1862-1902) hævdede det. I denne betragtning ser man den vediske religion som grundlaget for alle religioner, hvilket bl.a. kommer til udtryk i hinduismens store tolerance over for, hvilken tilgang man vælger til det guddommelige.

Hinduisme er en tradition, der tager udgangspunkt i vedaerne, som er blevet til omkring 1500-800 f.v.t., og som påvirkes op igennem historien lige til nu. Den har aldrig fundet sin endelige form og vil nok heller aldrig gøre det. Alligevel er der god grund til at beskrive hinduisme under ét. For det første pga. hinduernes selvforståelse - en hindu er aldrig i tvivl om, at han er hindu - og for det andet pga. de fælles troselementer, som næsten alle hinduer vedkender sig:

Troen på genfødsel hvis form (ko, menneske, dyr, rig, fattig) afhænger af éns handlinger i dette liv. At man skal udfylde den plads i livet, man nu engang er blevet tildelt, så godt som muligt for derved at få en bedre genfødsel. At frelsen er selvets frigørelse fra kæden af genfødsler, så det kan indgå i verdensaltet (brahman). Fælles er også Aum, hinduismes hellige stavelse og lyd siden vedisk tid og udgangspunkt for ethvert mantra. Og puja (tilbedelse) i en eller anden form, hvor der altid indgår en ofring. At man skal overholde visse overgangsritualer, og at man i sin adfærd markerer en adskillelse af urent fra rent, enten fysisk eller via renselse. Det kommer bl.a. til udtryk i "kastesystemet" (bedre varnasystemet), madforbud, urenhedsperioder ved fx fødsel, menstruation og dødsfald i familien.

Ovennævnte elementer er hentet i det fælles historiske arvegods og danner således de grundlæggende træk i hinduismen. Det er måden, hvorpå de praktiseres, der giver hinduismen dens mangfoldighed.

Selv om man i hinduisme teoretisk betragter alle gudebilleder som en manifestation af det overordnede, umanifeste princip, brahman, har lægfolk ikke denne opfattelse. De har deres yndlingsguder, og hver landsby med respekt for sig selv har sin egen skytsgud. Dem beder og ofrer man til for at opnå dennesidig lykke og fremgang. Der skelnes mellem tre overordnede hovedretninger: Vishnu-, Shiva-, og Shakti-tilhængere, også kaldet vaishnava, shaiva og shaktier, som i Indien samler sig lokalt. Fx findes der flest Shivatilhængere i Nord- og Sydindien, mens der findes flest Vishnutilhængere i Centralindien.

Udover i Indien findes der et stort antal hinduer i Sri Lanka, Øst-, Vest-, Sydafrika, Bangladesh, Pakistan, Malaysia, De forenede Emirater, USA, Trinidad, Mauritius, Bali, Fiji og ikke mindst England, hvor der findes en hinduistisk befolkningsgruppe på over 300.000. I Danmark findes der ca. 7.500 tamilske hinduer.