Der findes mange forskellige filosofiske skoler inden for hinduisme i dag, men de fleste tager udgangspunkt i de seks klassiske skoler, også kaldet darshanaer ("rette skuen", "rette synsvinkel"). De blev til i de første århundreder e.v.t. og er alle tankesystemer, der forholder sig til spørgsmålet om frelsen/frigørelsen fra denne verden og genfødslernes kredsløb.
Hvad der primært adskiller de hinduistiske filosofiske skoler fra de buddhistiske og dem fra jainreligion er, at de som udgangspunkt alle anerkender vedaernes autoritet. Og selvom de adskiller sig fra hinanden på mange måder, filosoferer de stort set ud fra samme grundidé, at frelsen kan opnås ved egen hjælp enten via indsigt, erkendelse, handling eller ved at følge en bestemt metode.
De seks skoler er:
1. Samkhya der ser frelsen som en erkendelse af den oprindelige dualisme mellem mennesket/sjælen/den rene form (purusha) og materien (prakriti).
2. Yoga angiver metoden til at erkende den oprindelige dualisme som angivet i samkhya, bl.a. via yogiske øvelser.
3. Mimamsa angiver, at frelsen ikke opnås ved indsigt, men ved handling, sådan som det står skrevet i Bhagavadgitaen.
4. Vedanta bygger på læren fra upanishaderne om, at frelsen opnås ved at erkende enheden mellem sjælen/ selvet (atman) og verdensaltet (brahman).
5. Vaiseshika har en ontologisk og metafysisk frelseslære, der går ud på, at frelsen opnår man ved at forstå, hvordan den oplevede verden er konstrueret ud fra seks fundamentale kategorier. Således skal man gå rationelt og videnskabeligt tilværks.
6. Nyaya er i begyndelsen dialektisk i sin frelseslære, men kommer senere til at ligge tæt op ad Vaiseshikas rationalisme og metafysik.
De seks skoler kategoriseres ofte i par: Samkhya og Yoga som frelseslæren og metoden til at opnå frelsen. Mimamsa og Vedanta pga. deres tætte tilknytning til den tidligere tradition. Vaiseshika og Nyaya pga. deres fælles rationelle tilgang og meget enslydende frelseslære.