Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

holocaust

Græsk "brændoffer". Betegnelse for nazisternes folkemord på bl.a. jøder i Europa i årene 1933-1945. Omkring 6 mio. jøder og dertil hundredtusinder af slavisktalende, sigøjnere og andre folkeslag, samt homoseksuelle, evnesvage og politiske modstandere blev systematisk udryddet, bl.a. i dertil indrettede koncentrations- og dødslejre. Holocaust var resultatet af en ideologi, herunder en fanatisk antisemitisme, om en ren og overlegen arisk/germansk herrerace, som ikke måtte besmittes ved blanding med andre, "laverestående racer".