Hopierne tilhører gruppen af puebloindianere, som har boet i det sydvestlige USA siden ca. 1000 e.v.t. Det er et landbrugssamfund, og årets gang markeres gennem omfattende ritualer, som afholdes under de religiøse selskabers ledelse. De underjordiske huse, kivaer, som man kravler ned i ad en stige, er knyttet til de religiøse selskaber, og det er her og på den åbne plads i landsbyen, at de centrale ritualer foregår.
Hopierne bor i tæt sammenbyggede landsbyer, pueblos, på nogle bjergplateauer, som kaldes mesaer. I deres kosmologi er den nuværende verden den øverste af fire verdener, som hviler på hinanden. Hver verden var engang et paradis, men brød sammen som følge af menneskets ondskab. En lille gruppe reddede sig dog sammen med nogle skytsguder op igennem et lille hul i himmelhvælvingen til det næste verdenslag, indtil de nåede denne verden, hvor en mægtig gud, Maasaw, tildelte dem jord. Engang vil også denne jord gå under - et af tegnene derpå er, at en "hvid broder" dukker op.
Samfundet er opdelt i klaner, som ejer jorden, således som det blev fastlagt i den mytologiske urtid, da de forskellige klanmødre slog sig ned i området med deres folk. Arvesystem og slægtslinier beregnes således med moderen som udgangspunkt, dvs. matrilineært. Samfundet holdes sammen af religionen og af et ægteskabssystem, hvor manden gifter sig med en pige fra en anden klan og rykker ind hos hendes slægt (matrilokalt system). Religionen er knyttet til religiøse selskaber, der er forbundet med bestemte naturfænomener, som de klassificeres sammen med. På denne måde har de ansvaret i forhold til et særligt område af naturen. Alle børn i 8-årsalderen bliver, alt efter hvad familien synes er det rigtigste for dem, medlemmer af et af de to grundlæggende selskaber, som altså har både mandlige og kvindelige medlemmer. I 15-års alderen bliver drengene indviet i et af de fire mandsselskaber (hvis ikke får de ikke adgang til den paradisiske underverden, når de dør). Pigerne indvies til kvindeselskabet (og får adgang til underverdenen gennem at eje et sæt bryllupstøj, som mandens familie har vævet til hende som led i ægteskabsceremonien).
Etikken er central. Det er kun mennesker med rene hjerter, der kan udføre ritualerne korrekt og dermed starte en slags årsagskæde: Tvinge skyer frem, så der kommer regn på de oprigtiges marker og næring til deres majs- og vegetationsbørn, som giver næring til menneskebørnene, der gennem fire livsstadier dør og går til de dødes sted. Majsen er central og omtales, som om den er et menneske (af hunkøn). Fx lægges majskolben ved den nyfødte, for barnet skal die hos sin moder, ligesom majsplanten diede hos jorden.
De store ceremonier er opbygget nogenlunde ens og falder i fire led. Først en piberygningsceremoni og en bekendtgørelse af, at ritualet vil finde sted. Andet led er fremstillingen af bedepinde, bedefjer eller bedemel, som ofres fx ved at sætte bedepinde ned i marken. Tredje led er alteropstillingen, hvor alteret sammen med sandmosaikken foran det er en model af kosmos. Fjerde og sidste led er kultdramaet, hvor myterne gennemspilles ved hjælp af maskeklædte medlemmer af kultselskabet, fx ved børnenes indvielse til katsina-selskabet.
De mytologiske væsener har magt over bestemte områder i naturen og i hopilivet. Vigtigst er Maasaw, der er hopiernes skytsgud, hersker over de døde og ildens gud, og hans kone Tuwapongtumsi, der hersker over jordens vegetation og jagtdyrene. En anden gruppe mytologiske væsener er de ca. 250 katsinaer. De repræsenterer naturfænomener og har som guderne hver deres maske, kostume, symboler, sange, danse etc.