Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Indre Mission

Folkekirkelig retning med rod i pietismen og 1800-tallets religiøse vækkelser. Fra begyndelsen især udbredt blandt fiskere, husmænd og landarbejdere og er på den baggrund undertiden blevet anset som "de fattiges mørke og strenge kristendom".

Navnet Indre Mission betegner til forskel fra "ydre mission", som er hedningemission i den ikke-kristne verden, forkyndelse eller missionsvirksomhed inden for den kristne verden. Målet er at "vække liv hos dem, som sover i synden", dvs. at få dem, som af navn er kristne, fordi de er døbt, til at vågne op og tage deres kristentro alvorligt og lade troen præge hele deres liv.

Den indremissionske kristendomsforståelse er helt i overensstemmelse med 1700-tallets pietisme, og historisk kan man med nogen ret hævde, at med Indre Missions opståen vokser den kristendom frem fra neden, som adel og gejstlighed i første halvdel af 1700-tallet forgæves havde forsøgt ovenfra at presse ned over folket, og samtidig udgør bevægelsen en reaktion imod den rationalistiske fornuftskristendom, som statsmagten havde allieret sig med i 1700-tallets anden halvdel.

Indre Mission er en forkortet form af det navn, den danske bevægelse blev dannet under i 1861: "Kirkelig Forening for Den Indre Mission i Danmark". Præsten Vilhelm Beck (1829-1901) fik den væsentlige betydning for Indre Mission, at vækkelsesrøret blev fastholdt inden for folkekirkens rammer og ikke resulterede i dannelse af en frikirke.

Indre Mission er ikke organiseret som en almindelig forening. Den har ingen kontingentbetalende medlemmer. Bevægelsens "venner" er først og fremmest organiserede i lokalsamfundene, kirkesognene, hvor man ofte har et missionshus, hvor der afholdes møder og lignende. Landsbevægelsen ledes af en selvsupplerende hovedbestyrelse, der blandt andet står for afholdelsen af årsmøder, udgiver "Indre Missions Tidende" og ansætter indremissionærer, der virker som lægprædikanter. Bevægelsen driver endvidere en betydelig forlags- og skolevirksomhed og øver stor indflydelse på det folkekirkelige liv i kraft af,

at mange indremissionske menighedsrådsmedlemmer er valgt ind på særlige indremissionske opstillingslister.

Trods det mangeartede og vidtforgrenede arbejde må Indre Mission helt igennem karakteriseres som en religiøs bevægelse. Med sin pietistiske baggrund fremtræder bevægelsen langt mindre kulturåben og "verdslig" end den grundtvigianske retning.