Betegnelse for den kultur der blomstrede i Indus-dalen i det nordlige Indien og dele af det østlige Pakistan fra ca. år 2500-1500 f.v.t. - måske endnu tidligere. Kulturen forsvandt mere eller mindre i forbindelse med en invasion af et indoeuropæisk folk kaldet arierne.
Arkæologiske udgravninger foretaget i 1920'erne af hovedsæderne Mohenjo-daro ved Indusfloden og Harappa ved Ravifloden viser en højtudviklet bykultur. Flere bygninger er blevet identificeret som kulthuse eller templer, men det mest interessante er det store badekompleks fra Mohenjo-daro, der er brugt til rituelle bade.
Kilderne: Disse udgøres primært af segl og af kultfigurer lavet af den røde terrakotta-ler, der må være indført udefra. Dvs. induskulturen har haft forbindelse med andre kulturer, sandsynligvis den eleamittiske, der var et oldtidsrige nordøst for Eufrat og Tigris' udløb i Den Persiske Bugt. Seglene er fulde af inskriptioner og billeder, primært af dyr, både vilde og tamdyr, hvor tyren er den oftest forekomne. Kultfigurerne består henholdsvis af kvindefigurer, sikkert moder- og frugtbarhedsgudinder, træer og dyr, og af en specifik mandlig guddom, der sidder i yogisk positur (muligvis den senere Shiva).
Religiøse liv: En frugtbarhedskult hvor dyrkelsen af frugtbarhedsgudinder og tyren som frugtbarhedssymbol, har været central. Badekomplekset i Mohenjo-daro antyder, at vandet har spillet en stor rolle i kulten, hvor man har foretaget religiøse afvaskninger som en renselsesproces.
Folket: Man ved ikke helt, hvem disse folk var, og hvorfor en så højt udviklet kultur pludselig forsvandt. Mange mener, at det var dravidiske stammer, som blev fortrængt sydover af arierne, eller de blev assimileret i det fremherskende ariske samfund. Et faktum er, at man finder flere levn fra induskulturen i den nuværende hindupraksis såsom vandets rensende betydning, modergudinder o.l.