Teologen Albert Schweitzers (1875-1965) betegnelse for Jesu etik, som ifølge Schweitzer kun skulle gælde den korte tid mellem (latin interim, "i mellemtiden") Jesu opstandelse og hans genkomst. På grund af denne mellemperiodes korte varighed kunne de etiske krav formuleres så radikalt, som det fx sker i bjergprædikenen