Betegnelse for den ideologi der repræsenteres af islamiske grupper, der arbejder for at virkeliggøre den samfundsform og de islamiske idealer, som angives i Koranen og profeten Muhammads sædvane. Islamismen udgør en delvis fortsættelse af salafiya-bevægelsens ideologi. Ønsket om at fremme islamisk lov og islamiske idealer i samfundslivet er således ikke nyt i den muslimske verden.
Det nye ved de islamistiske bevægelser, som i de seneste årtier er opstået mange steder i den muslimske verden, er de metoder, hvormed islamisterne forsøger at fremme deres ideal. Den vigtigste ændring i forhold til tidligere er, at der fokuseres på konkret social og politisk handling. Således drives mange klinikker, skoler m.m. i fattige områder i den muslimske verden i dag af islamister.
Dertil kommer en politisk læsning af de religiøse skrifter, hvis begreber danner grundlaget for organiseringen af den islamiske stat, som islamisterne ønsker oprettet. Dette kombineres med politisk handling, idet der i mange muslimske lande findes islamiske partier, som arbejder for en islamisering af samfundet. Nogle af disse partier arbejder inden for rammerne af de bestående politiske systemer, mens andre landes regeringer har forbudt sådanne partier.
Blandt de islamistiske grupper er der store indbyrdes forskelle i synet på den islamiske idealstat og i opfattelsen af, hvordan en sådan skal virkeliggøres. Mens moderate grupper fastholder det sociale engagement og politiske forhandlinger som det bedste middel til fremskridt, anser et mindretal det for nødvendigt at udøve politisk vold eller terrorisme i et forsøg på at fremme den islamiske revolution, som skal markere begyndelsen på en islamisk samfundsorden.