Kaldes også dialogfilosofi, en filosofi der tillægger dialogforholdet grundlæggende betydning, dvs. den understreger betydningen af forholdet til den anden som et "du" og ikke et "det".
En kendt repræsentant for jeg-du-filosofien er den jødiske tænker Martin Buber, som udgav bogen "Jeg og du" i 1922, og som beskriver Gud som det evige "du", der aldrig kan blive et "det"