Kristen bevægelse grundlagt i 1881 i USA af Charles Taze Russell (1852-1916) under navnet Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab. Bevægelsen, som er stærkt missionerende, baserer sin lære på en fundamentalistisk bibellæsning og fokuserer på eskatologiske forventninger om dommedag og Kristi herredømme på jorden. Jehovas Vidner har ca. 2,3 mio medlemmer på verdensplan, heraf ca. 16.000 i Danmark.
Jehovas Vidners tidlige historie er historien om Russell, som delvist gjorde op med sin baggrund inden for presbyterianisme efter at have mødt vækkelsesprædikanten Jonas Wendall. På basis af Wendalls ideer opbyggede Russell i 1868 den første Bibelstudiegruppe, og i de følgende år forudsagde Russell Jesu genkomst i 1874 og jordens undergang (slaget ved Hamageddon) i 1914. Gennem forskellige publikationer, fx "Føde for tænkende kristne" (senere Vagttårnet) og seksbindsværket "Studier i Skriften" fremlagde Russell sine religiøse ideer og vandt hurtigt tilslutning.
Jehovas Vidners religiøse lære har udgangspunkt i ideen om, at Gud er én. Man afviser således treenighedslæren: Jesus er ikke guddommelig, men er den første af Guds skabninger. Efter slaget ved Hamageddon, hvor Satan skal endeligt bekæmpes, vil der opbygges et Gudsrige på jorden, og de troende vil få del i dette rige. Ifølge bevægelsens verdensforståelse er statsmagt, regeringer og andre religioner Satans tjenere, hvorfor de ikke kan støttes, men må bekæmpes. Af samme grund er Jehovas Vidner traditionelt militærnægtere, de stemmer ikke og er imod flagning, da kun Guds magt anerkendes. Bevægelsens rituelle liv består af flere ugentlige møder i Rigssalene, i bibelstudiegrupper i medlemmernes hjem og i flere årlige, stort anlagte træf, hvor medlemmer fra mange lande mødes i fælles rituelle andagter og bibelstudier.
Bevægelsen er af de fleste mennesker kendt for en meget stærk missionsvirksomhed, som omfatter uddeling af bladene Vagttårnet og Vågn Op ved opsøgende virksomhed i byer og ved dørene i private hjem. Jehoves Vidner kritiseres blandt andet for deres modstand mod blodtransfusioner, en modstand som begrundes i 3. Mosebog 3:17; 7:26-27 og 17:10-24.