Arabisk "at anstrenge sig". Bruges bl.a. i militær sammenhæng og oversættes der med hellig krig.
Denne brug af ordet skyldes begivenheder i tidlig islam, hvor Muhammad erklærede jihad imod de polyteistiske arabiske stammer, der nægtede at anerkende Allah som eneste gud og Muhammads status som Allahs profet. Muslimerne skulle i kampen mod ikke-muslimerne anstrenge sig for Allahs sag, som bestod i at bekæmpe flerguderi og udbrede islam.
På baggrund af disse begivenheder i tidlig islam angives jihad ofte at være en sikring af, at et islamisk samfund kan fungere uhindret af ikke-islamisk indblanding, snarere end en angrebs- og erobringskrig, hvilket jihad dog også har lagt navn til.
Der er ikke enighed blandt islamiske retslærde om, hvornår betingelserne er til stede for at erklære jihad. Derfor vil en opfordring til jihad i en given situation ofte blive mødt med afvisning af jihad fra andre politiske og religiøse grupperinger