Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

jinn

Betegnelse for dæmoner som indgår i islams religiøse univers. Jinner nævnes i Koranen som usynlige ånder, der er beslægtede med engle.

Der findes mange folkelige forestillinger og fortællinger om jinner, som kan være både venligt og fjendtligt indstillet overfor mennesker. De fleste forestillinger om jinner er som dæmoner, der på drilagtig eller ondskabsfuld måde forsøger at genere gode muslimer. Til afværgelse af jinner benyttes amuletter med beskyttende formler og symboler.

Iblis, djævelen, som er en falden engel, beskrives i Koranen både som jinn og engel.