Asketisk bodsprædikant, der på Jesu tid virkede i ørkenlandet omkring Jordan. Hans forkyndelse udviser visse lighedstræk med dødehavsrullernes religiøse budskab. En omvendelsesdåb som beredelse til at tage imod det kommende Gudsrige spillede en væsentlig rolle i hans virke. Jesus blev døbt med denne Johannesdåb, og der er forskellige vidnesbyrd om døberbevægelsens betydning også efter Jesu tid, hvor der i et par århundreder synes at have eksisteret selvstændige døbermenigheder side om side med de første kristne menigheder.

Evangelierne tegner et billede af Johannes Døber som en person, der forstod sig selv som vejbereder for den ventede Messias og betragtede Jesus som den, der var opfyldelsen af denne forventning. Dette billede af forholdet mellem Døberen og Jesus må dog nok betegnes som en kristen konstruktion, der skal tilsløre, at Jesus måske til at begynde med var Johannes' elev. Et enkelt sted i evangelierne (Matthæus 11) fremgår det i øvrigt, at Johannes kom i tvivl om, hvorvidt Jesus virkelig var den ventede Messias, og at de stod for hver sin forkyndelse, så at deres budskab ikke uden videre lod sig forene. Johannes' asketiske livsholdning fremgår af omtalen af hans påklædning og sparsomme levevis.