Gads religionsleksikon

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W Y Z Æ Ø

Jung, Carl Gustav

1875-1961. Schweizisk psykiater som grundlagde den analytiske psykologi i et delvist opgør med Freuds psykoanalyse, som han anså for overdrevent fokuseret på sex. Jungs teorier om "det kollektivt ubevidste" som en fællesmenneskelig, førbevidst erfaring og "arketyper", som betegner fællesmenneskelige symboler, er grundlag for hans betydning inden for ikke blot religionspsykologien, men inden for mange religiøse grupper, fx New Age.

I modsætning til Sigmund Freud (1856-1939) ser Jung ikke religion som en illusion, der kompenserer for fortrængte psykiske fænomener, men derimod som en resurse, der kan hjælpe mennesker til at erkende fortrængte dele af deres ubevidste. Illusionen er derimod det rationalitetsideal, der i kølvandet på oplysningstiden i 1700-tallet ser mennesket som et rationelt og selvtilstrækkeligt individ, der ikke har forbindelse til fortidige kulturer, udviklingshistorien (evolutionen) eller andre livsformer.

Ifølge Jung findes der en kollektiv ubevidsthed, som dels har indflydelse på individets arvelige dispositioner (fx handlinger og tænkemåder, som mennesker udvikler), og dels på arternes arvelige erfaringer. Denne kollektive ubevidsthed er forskellig fra menneskets individuelle ubevidsthed, som indeholder dybere erindringer og fortrængt personligt materiale. Det kollektivt ubevidste er fællesmenneskelige erfaringer, strukturer og symboler, og disse er fortættet i såkaldte "arketyper", som er fællessymboler.

Jung arbejdede med materiale fra en række kulturer og religioner: Hos sine patienter fandt han mange "arketypiske symboler" fra fx ægyptisk og asiatisk religion, og han analyserede materiale fra en række religiøse traditioner, herunder kristendom, jødedom og buddhisme, med henblik på en generaliserende teori om religionspsykologi.