En kubeformet stenbygning som står i gården i den store moske i Mekka. Kabaen udgør den islamiske bederetning (qibla). Ifølge islamisk overlevering blev den oprindelige Kaba bygget af Adam, og bygningen blev genopført af Abraham og Ismael. Bygningen menes således at stamme fra selve verdens skabelse og at være helligsted for en linie af monoteistiske profeter.
Før islam var Kabaen det vigtigste af flere helligsteder på den arabiske halvø, hvor mange forskellige guder, bl.a. al-Lat, al-Manat og al-Uzza, blev dyrket. Ved muslimernes indtagelse af Mekka i 630 blev alle afgudsbilleder fjernet, og Kabaen blev indviet til helligsted for Allah.
Kabaen har to døre, og inde i Kabaen er der i den ene mur indmuret en sort sten, sandsynligvis en meteorsten, som også har været placeret der før islams tid, og som ifølge overleveringen stammer fra paradis.
I pilgrimsfærdens ritualer indgår det rituelle løb syv gange rundt om Kabaen (tawaf), og under dette løb forsøger pilgrimmene at berøre den sorte sten.
I løbet af året er Kabaen dækket af et sort klæde. Før pilgrimsfærden udskiftes dette med et hvidt klæde, som igen udskiftes med et sort ved pilgrimsfærdens afslutning.