Kærlighedens gud inden for hinduisme. Afbildes som en ung mand med bue, hvis blomsterpile får enhver, de rammer, til at blive forelsket.

Fx var det en af Kamas pile, der fik Shiva til at blive forelsket i gudinden Parvati. Kama refererer også til et af de fire mål i livet for en hindu, der udover kama består af arth, arbejde alias rigdom, dharma, dvs. overholdelse af de moralske forpligtelser, og moksha, frelse/frigørelse. Hermed understreges det, at kærlighed, både den sensuelle og den æstetiske, er nødvendig for liv. Instruktioner til et ret liv i kærlighedens tegn kan findes i Kamasutra, der er et klassisk skrift, som bl.a. beskriver forskellige erotiske teknikker. Kama forbindes ofte med foråret, det spirende liv