Betegnelse for de teologer som i oldkirken og den tidlige middelalder søgte at afgrænse kirkens lære over for forskellige former for kættersk kristendom.
Grænsedragningen drejede sig i mange tilfælde om, i hvor høj grad den kristne lære skulle sammentænkes med eller profileres i forhold til ikke mindst græsk og hellenistisk filosofi og religion. Blandt de mest betydningsfulde kan nævnes Justin, Irenæus, Origenes og Augustin