Kitawalabevægelsen eller Vagttårnskirken (Church of the Watchtower) er en millenaristisk bevægelse i det centrale Afrika. Den første gruppe voksede omkring 1907 ud af en mission fra amerikanske Jehovas Vidner. Den venter, at en gylden paradistid vil komme, og imens skal kirken være selvstyrende og ikke underlagt politisk kontrol. Dens civile ulydighed over for verdslige myndigheder bevirker, at den ofte er forbudt eller forfulgt. I Zambia voksede bevægelsen fra formodede 4.000 medlemmer i 1971 til 19.000 i 1976.