Det, der gør kulturer og dermed også religioner forskellige, er først og fremmest deres forskellige måde at ordne og opdele verden på. Denne ordnen og opdelen er i princippet en klassifikation af alt, hvad man har kendskab til. Det betyder ikke, at enhver uden videre kan gøre rede for sin kulturs klassifikationssystem, men ligesom man kan bruge sit modersmål uden at have lært grammatik, sådan anvender man sin kulturs klassifikationssystemer rutinemæssigt og næsten instinktivt. Blødkogt abehjerne på menukortet fremkalder øjeblikkelig væmmelse, og først ved nøjere eftertanke gør man sig klart, at abe er for tæt på menneske og hjerne for tæt på tanke og personlighed til at være mad.
I religionernes verden spiller symbolske klassifikationer en særlig rolle; man kalder en klassifikation symbolsk, når den beror på symbolværdier eller symbolske relationer. Fx kan der opstilles et system, hvor venstre svarer til højre som kvinde svarer til mand, blod til knogler, rød til hvid. Systemet kan udvides i det uendelige, så hele verden inddeles i kvindeligt og mandligt. Sådanne symbolske klassifikationssystemer kan være mere eller mindre forpligtende. Mest forpligtende er de i ritualer og i det hele taget ved højtidelige lejligheder, men de kommer også til udtryk i myter og udgør i det hele taget en baggrund for al kulturel tænken og handlen.
Nogle klassifikationssystemer er som den græske elementlære og yin-yang-filosofien i Kina fremstillet eksplicit som en lære. Andre fremstilles indirekte i myter eller må udledes af mange forskellige kilder.
Mere bevidst klassifikation finder sted i videnskab, fx biologiens inddeling af dyr og planter eller opstillingen af typer af ritualer og myter i religionsfænomenologi.
HELLENISME: I hellenistisk lægekunst udgik man fra en klassifikation i fire legemsvæsker, som man forbandt med den gamle græske lære om de fire elementer. Hertil føjede man endelig læren om de fire temperamenter, som man tænkte sig afhængige af legemsvæskernes dominans, se ovenstående skema.
JAVA: Her findes et udbygget klassifikationssystem med udgangspunkt i de fire verdenshjørner + centrum, se nedenstående skema.
Suasa er en legering af kobber og guld. Systemet omfatter bl.a. også de fem dage i ugen, og det anvendes sådan, at enhver, der associeres med en af disse 5 klasser, tænkes at være delagtig i og bestemt af alle klassens medlemmer. Mellem disse består der en art identitet; man siger fx ikke, at gul står for vest, man at vest er gul.
KINA: Et klassifikationssystem blev tidligt dannet omkring begrebsparret yin og yang. Yin, "skyggefuld", er det kvindelige, mørke princip, yang, "solbeskinnet", er det mandlige og lyse, og efter disse to principper kan så at sige alt indtil de mindste detaljer klassificeres. Verden og menneskelivet tænkes at være afhængige af en balance mellem yin og yang, og systemet får i konfucianisme og daoisme en række filosofisk-videnskabelige udformninger